Pensionafkastet – 2018 i minus!

Der har siden årsskiftet været en række medieomtaler af afkastet for pensionsselskaberne i 2018 set med opsparernes briller på. Det har da heller ikke været et rigtigt godt år for selskaberne, aktiemarkederne eller dermed pensionsafkastet.
De fleste pensionsopsparere vil opleve, at deres opsparing er faldet i værdi i løbet af 2018. Det skyldes primært uro på aktiemarkederne i fjerde kvartal, som trak årets samlede afkast ned i minus.
Det er dog vigtigt at huske på, at pensionsopsparing er en langsigtet investering. Selvom 2018 var et dårligt år, har de foregående år budt på flotte afkast, og over en længere årrække vil aktier historisk set give et højere afkast end obligationer.
Hos Finansoptimering anbefaler vi, at man holder fast i sin investeringsstrategi og ikke lader sig rive med af kortsigtede udsving på markederne. Det vigtigste er, at man har en risikoprofil, der passer til ens alder og økonomiske situation.
